Forsøgspersoner søges til kortlægning af hjernens forbindelser og struktur under multipel sklerose (VEK No. H- 17033372)
MR-afdelingen på Hvidovre Hospital søger raske forsøgspersoner mellem 18 og 80 år til et neuro- videnskabeligt forskningsprojekt, der undersøger effekterne af læsioner i hjernen forårsaget af sygdommen multipel sklerose (MS).
Projektet består af tre forsøgsdage med magnetisk resonans (MR) billeddannelse, elektroencefalografi (EEG), transkraniel magnetisk stimulation (TMS) samt perifer nervestimulering (PNS) data. De første to forsøgsdage (del I) indebærer MR scanninger og dag 3 (del II) EEG, TMS og PNS. Hver forsøgsdag varer max. 4 timer. Deltagelse i MR scanningerne er en forudsætning for deltagelse i delforsøg II. Vær opmærksom på yderligere eksklusion/inklusions kriterier for deltagelse i del II.
Formål
Formålet med forsøget er at undersøge konsekvenserne af beskadigelse af hjernens yderste lag, korteks, forårsaget af sygdommen multipel sklerose. Disse målinger vil give os information om hvordan en enkelt læsion i hjernens motoriske håndområde påvirker fingerfærdigheden og hjernens kommunikerende netværk. Disse resultater vil hjælpe til med at diagnosticere og prognosticere sygdommen og kaste nyt lys på konsekvenserne af læsioner i hjernen forårsaget af MS.
Du kan deltage i forsøgsdage med magnetisk resonans hvis:
- Du er mellem 18 og 80 år
- Du er sund og rask
- Du ikke lider af neurologiske sygdomme
- Du ikke lider af psykiatriske sygdomme
- Du ikke lider af andre kroniske sygdomme
- Du ikke har metal indopereret i kroppen
- Du ikke er gravid
- Du ikke er under medicinering (bortset fra svangerskabsforebyggende lægemidler)
- Du ikke har klaustrofobi
- Du ikke har tatoveringer eller permanent make-up over skulder/bryst højde
Du kan også deltage i del II med EEG og TMS, hvis:
- Du ikke lider af migræne
- Du, eller andre i din nærmeste familie ikke lider af epilepsi
Hvor foregår forsøgene?
Hvidovre Hospital, MR-afdelingen, afsnit 340. Kettegård Allé 30, 2670 Hvidovre. Der udbetaltes en skattepligtig ulempegodtgørelse
Kontakt:
PostDoc Vanessa Wiggermann MR-Afdelingen afs. 714, Hvidovre Hospital
Kettegårds Allé 30, DK-2650 Hvidovre Email:
Hvis du er interesseret i at deltage, eller hvis du ønsker mere information om forsøget.