I forbindelse med Forskningens Døgn åbnes MR-afdelingen på Hvidovre Hospital for en begrænset flok besøgende 28/4 kl. 15-16.
Seniorforsker Tim Dyrby står for et arrangement med titlen "På rejse i den levende hjerne med MR skanning", hvor teknikken introduceres. Yderligere information er på Forskningens Døgns hjemmeside.
I forbindelse med Forskningens Døgn er også udarbejdet undervisningsmateriale vedrørende MR-skanning og den relaterede teknik NMR til inspiration i eksempelvis gymnasiers fysik- og kemiundervisning. Undervisningsmaterialet af Lars G. Hanson har tilhørende software, som er frit tilgængeligt for brug og download.